Web manager, kend dine mål

19. december 2007 af Peter Nissen | , , | 2 kommentarer

Web- og intranetansvarliges rolle har efterhånden ændret sig fra en traditionel webmasterfunktion til en analytisk og strategisk forretningsfunktion med de besøgende i centrum. CMS Watch bruger formuleringen ”web manager 2.0” til at beskrive den nye rolle. Web managerens nye opgaver stod tydeligt frem da CMS Watch samlede op på hundredvis af baggrundsinterviews til den seneste udgave af Web CMS rapporten. I vadestedet mellem den nye og gamle rolle famler mange efter måder at understøtte strategisk lederskab på onlineområdet – ikke mindst for at få skabt sammenhæng mellem ambitioner og ressourcer.

Den nye rolle har en række aspekter:

  • Der lægges endnu større vægt på den besøgendes mulighed for at finde og fortolke information. Det resulterer i en interesse for metadata og klassifikation og krav til information af høj kvalitet, der går langt videre end klassisk brugervenlighedsoptimering. Disse krav involverer på den ene side motivering af indholdsleverandører, på den anden standardisering, der fører til afvikling af stærkt distribueret indholdsudvikling
  • Den webansvarlige har større behov for at styrke områder som strategi, evaluering og rapportering
  • Den webansvarlige skal udbygge sit brugerkendskab – ikke kun i salgs- og marketingsammenhæng, men også i forhold til intranetbrugere og folk, der søger information på ens hjemmeside.

Med den webansvarlige på job

Alle disse områder er spændende, men der er ingen tvivl om, at de fleste webansvarlige løber stærkt. Ikke mindst når de også skal tilpasse online medierne til ændringer i deres organisation, der angår strategi, fusioner, re-organisering eller re-branding, for blot at nævne nogle få.

Dertil kommer den hype om web 2.0, som løber som en steppebrand gennem organisationerne for tiden – nogle gange drevet fra ledelsesgangene, nogle gange fra andre afdelinger. Desværre følges den sjældent af en reel forståelse for de påkrævede ressourcer og organisationens modenhed til og udbytte af for eksempel blogs.

Hvordan står det til med version 1.0?

Endelig er der de gamle webmasteropgaver med indholdsproduktion og layout. I modsætning til når man opgraderer software, bliver første version af web og web manageren nemlig ikke overflødiggjort og overskrevet af version 2.0. Der er stadig behov for at lægge flade sider op og arbejde med at forbedre disse, og organisatorisk må man derfor sørge for, at nogen får ejerskab af den opgave, når web managerens fokus skifter.

I vores erfa-grupper ser vi imidlertid, at mange webansvarlige stadig varetager opgaver som opdatering, indholdsproduktion og layout. Til disse møder hører jeg ofte kommentaren: ”Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste med de problemer / at andre har det værre end jeg har.”

Hvordan navigerer jeg i havet af gamle og nye krav?

For mig at se er der kun én vej frem: arbejd på en strategi, der tillader dig at prioritere i kravene og eventuelt få tilført flere ressourcer. Det er et stort arbejde, der kræver inddragelse af en række interessenter – men det er nødvendigt at skabe tid til det, hvis din organisation i sidste ende skal få det meste ud af sine investeringer i online medier. Det vil helt sikkert kræve, at du i en periode siger nej til andre opgaver.

Centrale formål med strategien må være at gøre sammenhængen mellem ambitioner og ressourcer synlig for ledelsen og at få placeret ejerskabet af de traditionelle webmasteropgaver. Andre områder er at få defineret målbare succeskriterier og sørge for, at dit første projekt er afgrænset og har en altovervejende sandsynlighed for at få succes – så det styrker dine chancer for at komme igennem med flere initiativer.

Man skal også passe på med uden videre at købe påstande om, at blogs og andre web 2.0 initiativer er uundværlige. Det kan helt sikkert betale sig at overveje argumenter for og imod og ikke mindst vurdere, hvor godt de specifikke initiativer passer ind din konkrete kontekst. Sørg også for at høre andres erfaringer, så du blandt andet får indsigt i, hvilke ressourcer der kræves. En webansvarlig med overordnet ansvar for fire blogs fortalte os eksempelvis, at det tager ca. en mandedag om ugen at moderere og holde dem i live, når de først er oppe at køre; dertil kommer så de fire blogværters indsats.

Lær mere:

Jeg kan kun opfordre til at søge mere information og holde den op mod dine konkrete forhold. Her er nogle steder at starte:

Relaterede artikler:

Ansøg om medlemsskab af en erfa-gruppe, deltag i vores internationale webkonferencer, eller overvej at deltage i et kursus. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bemærkninger vedr. artiklen, så hører vi meget gerne fra dig.

Forfatter

Peter Nissen

  1. Henrik Helbæk januar 14th, 2010 09:33

    Hvad med integrationen mellem kommunikationsstrategien og webstrategien i forbindelse med ekskveringen af forretningsmålene?

  2. Skab interesse internt for nettet | Artikel | J. Boye marts 8th, 2010 09:33

    [...] Web manager kend dine mål og Den rigtig gode [...]

Skriv en kommentar

Læs vores kommentarpolitik.