Uanset om du betragter Facebook som en portal, en social arena, en applikation eller en adressebog, er det et fænomen, både teknisk og socialt som vil påvirke den måde, webapplikationer bliver udviklet på og taget i brug.
Modstand og overtalelse
Jeg gjorde længe modstand mod at komme på Facebook, fik mange invitationer som jeg ignorerede, indtil der en dag kom en mail, der alligevel vækkede min nysgerrighed. En gammel veninde havde lagt sine babybilleder på, og hvis man ville se dem, skulle man have en profil. Sådan startede en rejse, der nu er ved at nå sin ende.
I starten var det sjovt, jeg fandt en masse gamle bekendte på Facebook og kunne læse om, hvad de lavede, hvilke venner de havde og se billeder af deres nye kærester, børn, ferier og husdyr. Jeg brugte en del tid på at teste mig selv i quizzer om børneprogrammer fra halvfjerdserne, fandt ud af hvilken karakter i Sex And The City, jeg var, pokede mine venner og modtog vampyrbid.
Mange genkender sikkert sig selv i disse erfaringer og har måske også nu nået et punkt, hvor de enten ikke bruger så meget tid på Facebook eller har besluttet at helt nedlægge deres profil.
Imellem venner og voyeurer
Men selvom Facebook styrker mange af de positive sider ved social networking, demonstrerer det også de mindre positive. Din indre voyeur kan også bruge mange og lange timer på at kigge billeder af venner og venners venner, eller bare ens forhenværende venner. Din ekskæreste kan glæde sig over at du har taget 10 kilo på eller tjekke din nye mands status ud. De fleste med en profil på Facebook er heller ikke klar over, hvor mange der egentlig kan se deres ’personlige’ informationer.
På Facebook deler du som udgangspunkt nemlig alt med alle dine venner samtidig. Der er status i at have mange kontakter (se bare på hvordan de største partiers ledere udnyttede mediet i forbindelse med det seneste folketingsvalg), billeder og i at hele tiden fortælle, hvad man laver lige nu.
Men det er også Facebooks svage punkt i forhold til at sikre loyale brugere på lang sigt. For vil du virkelig dele alt med alle dine venner samtidig? Vil jeg altid have, at mine venner kan se og følge med i hinandens liv? Hvor ærlig er jeg overfor dem, der henvender sig for at blive venner, og kan jeg sige nej til en kontakt?
Venner?
Ikke længe efter at jeg havde etableret min profil på Facebook, blev jeg konfronteret med et par personlige grænser for, hvor meget jeg egentlig er villig til at dele med omverdenen. Nogle af de første, der fandt mig var nemlig ikke mindre end to ekskærester fra de sene teenageår. Desuden blev jeg også fundet af fire gamle klassekammerater fra min gamle folkeskole, som sagde, at de var mine venner. Jeg tvivler på, at de ville have beskrevet relationen på samme måde, da vi gik i 4 klasse.
Vil jeg virkelig, at mine ekskærester skal kunne finde frem til hinanden? Kan dårlige sociale mønstre fra tidligere år gentage sig selv på Facebook?
Andre fortæller om lignende oplevelser. En veninde brugte, som hun selv beskrev det, ”halvdelen af min barsel på Facebook.” Når så de genfundne venner kom til kaffe, og det første, hun huskede, var, hvorfor de ikke havde set hinanden i lang tid, blev hun hurtigt træt af at finde frem til mistede kontakter. Til sidst slettede hun helt sin profil. Dem hun gerne vil se og tale med, er jo nemme nok at holde styr på alligevel.
Kærlighed og Krig
Samtidig med at Facebook er skueplads for den største lykke, når folk bliver ”gift” (sommetider efter at de har været det i 10-20 år i det virkelige liv), kan det også eksponere tragik blandt ens gode venner. Når den forhenværende mand skriver ”Drikker vin og slikker sol i Grækenland” samtidig med, at den forladte kone skriver ”Pakker flyttekasser med sure børn,” og du samtidig ved, at de er ved at blive skilt, er vi nok et sted, hvor vi får lidt for meget at vide om hinandens privatliv.
Jeg bruger især LinkedIn, men også Facebook til at finde frem til gode oplægsholdere og konsulenter hvilket ofte er meget effektivt. Men også det har en bagside, for andres motiver for at finde en er jo ikke altid i ens egen interesse. Er du eksempelvis interesseret i at din chef skal se alle dine festbilleder fra sidste weekend eller notere sig at du opdaterer din status 2-3 gange per dag (i arbejdstiden)? Efter sigende bliver Facebook tilmed brugt til at genfinde dissidenter i den israelske hær.
Transparens mellem generationer – når svigermor er på Facebook
De fleste opfatter nok stadig Facebook som de unges medie. Hvis jeg søger efter gamle venner i andre lande, finder jeg ofte ikke dem, men deres 10 år yngre søskende. Men i Danmark er billedet et andet. Vi har en af verdens højeste andel internetbrugere over 65 år. Det betyder også, at vi nok er ved at få den største andel ældre brugere på Facebook også.
Fra et webudviklingsperspektiv er det spændende. Ældre Sagen har endnu ikke en gruppe derinde, men når det kommer, glæder jeg mig til at se, hvilke nye applikationer der bliver udviklet. Giver mormor et vampyrbid, eller kommer hun også med småkager i cyberspace?
Men har du lyst til, at din mor skal blande sig i, hvad du og dine venner laver på Facebook? Ligestiller du relationen med dine svigerforældre med den, du har med dine venner? Den ultimative prøve på relationen kommer måske næste gang, der er en ny friend request i indbakken.
Frem for alt er Facebook måske det bedste sted at studere grundprincipperne for persuasive web, som det i fremtiden bliver nødvendigt at tage højde for i de fleste applikationer, der bygger på brugeres frivillighed. Det vil påvirke, hvordan vi tænker og udarbejder eksempelvis intranet-funktionalitet og systemer til at styre kunderelationer eller sikre medarbejderes efteruddannelse.
Lær mere:
- Blog: Facebook, I got lost in your redesign!
- Blogpost af Jane McConnell: I left Facebook
- Om Facebooks betingelser: 7 skarpe om Facebook fra forbrugermagasinet TÆNK.
- Alternativ brug af Facebook i organisationssammenhæng: Red Bull Connect
- Sara Redins profil på LinkedIn.
- Læs øvrige artikler på jboye.dk
Ansøg om medlemsskab af en erfa-gruppe, deltag i vores internationale webkonferencer, eller overvej at deltage i et kursus. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bemærkninger vedr. artiklen, så hører vi meget gerne fra dig
