Den 1. februar var den amerikanske ekspert Lisa Welchman vært ved et heldagskursus i København. Lisa har i over 10 år arbejdet med content management som konsulent for mange store amerikanske virksomheder som Cisco og IBM og i den amerikanske offentlige sektor.
På kurset delte hun flittigt ud af sine erfaringer og sine holdninger til software, håndtering af CMS, gennemgående problemstillinger krydret med personlige anekdoter fra store projekter, der kunne sætte deltagernes egne projekter og problemstillinger i et nyt lys.
Lisa lagde ikke skjul på, at hun synes der er modsætninger mellem hvad løsningerne på markedet kan og hvad brugerne ønsker de skal kunne gøre med deres software. Out-of-the-box løsninger bliver i flittig grad bøjet, skrabet, udvidet og hamret på plads for at opfylde krav til funktionalitet og anvendelse.
4 dimensioner
Lisa gennemgik i løbet af dagen sin opdeling af content management praksis i 4 dimensioner. De fire dimensioner bruges som en metode, så man kan undersøge sine content management problemer på en struktureret måde, blive i stand til at definere dem og takle dem fornuftigt. I hver dimension er der således nogle outputs, der kan sætte ord på hvad der er behov for, for at løse problemet og hvad problemet består i.
- Strategy and Governance
- Hvem der er ansvarlig for webindhold
- Webpolitik (herunder hvordan bliver den vedtaget og af hvem)
- Standarder for at producere indhold, data og applikationer
- Overordnet webstrategi
- Mål med bedre content management
- Content, Data & Applications
- Hvad og hvor er indhold, data og applikationer?
- Hvem ejer indhold, data og applikationer?
- Hvordan er det struktureret?
- Hvordan skal det leveres?
- Hvem bruger indhold, data og appliationer?
- Levetid for indhold, data og applikationer.
- Process & Workflow
- Hvordan skal indhold laves for at opfylde strategiske mål for levering af indhold?
- Hvordan skal data håndteres for at leve op til det siden kræver?
- Hvordan skal applikationer udvikles for at leve op til det siden kræver?
- Hvilken produktionskultur skal understøttes i organisationen?
- Hvilke implikationer er der for enkelte afdelinger i forskellige workflow-scenarier?
- Tools & Infrastructure
- Hvilke værktøjer bør overvejes?
- Hvilke værktøjer er nødvendige?
- Kravspecifikation
- Budget
- Markedssegmenter
Lisas 4 dimensioner er sammenhængende og yder indflydelse på hinanden. Governance & Strategy dikterer hvad der skal være på hjemmesiden af indhold, data og applikationer. Process & workflow-dimensionen sætter standarder for hvordan indhold, data og applikationer laves og publiceres på hjemmesiden og sikrer at krav fra Strategy & Governance-dimensionen overholdes og så videre.
Af deltagernes egne projekter var der stor spredning på både projekternes modenhed, problemstillinger, men også problemløsning. I løbet af dagen fik deltagerne rig lejlighed til at diskutere med Lisa, og de andre deltagere og høre om andres problemer og problemløsning indenfor samme område.
Alt i alt en givende dag for deltagerne, der kunne hjembringe et sæt værktøjer til at forbedre anvendelse af content management og deres implementering af CMS. Så må vi håbe at beslutningstagerne vil høre på, hvad de nu lidt klogere kursusdeltagere har at sige om projekterne og mulige problemløsninger.
Lær mere:
Ansøg om medlemsskab af en erfa-gruppe, deltag i vores internationale webkonferencer, eller overvej at deltage i et kursus. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bemærkninger vedr. artiklen, så hører vi meget gerne fra dig.

